Manuel terapi

En manuel terapeut er en fysioterapeut, som har gennemgået en efteruddannelse i undersøgelse, diagnostik og behandling af problemer i "bevægeapparatet". Det vil sige problemer med ryg, nakke, arme eller ben.
Også undersøgelse, diagnostik og behandling af muskler, nerver og bindevæv, som sørger for, at vi kan bevæge os uden smerter, er en del af manuel terapi.

Derudover lærer en manuel terapeut om forskellige smertemekanismer som akutte smerter, langvarige smerter og smerter, som stammer fra selve nervesystemet.
Der tages udgangspunkt i at der er en årsag og sammenhæng. Dette betyder at der stilles en arbejdsdiagnose ud fra dette. Hele kroppen bliver undersøgt om der er en årsag - sammenhæng. F.eks. kan en fodledsforstuvning give problemer i knæet, dette kan give problemer i bækkenet som igen påvirker hele rygsøjlen og det kan ende med at det er nakkesmerter/hovedpine som er personens gener. Derfor er det for denne person vigtigt at der behandles fra fodleddet og op efter.

Behandlingen kan være:

  • ledfrigøring/manipulation
  • ledmobilisering/øge bevægeligheden i leddet
  • udspænding
  • muskel energiteknikker
  • fascie/bindevævsteknikker
  • neurodynamik/nervemobiliering
0510-small